Disse tærter har en sprød knasende bund og er lavet helt uden ovn :-)
Indkøb til tærter - Jordbær 1 kg, smør, Digestives, honning, farin, nødder, chokoladespåner, crempulver, mælk, husblas, æblejuice, piskefløde.
Opskriften er meget nem den kan laves helt uden ovn :-)
200 g smør, 100 g farin, 100 g hakkede nødder, 1 spsk honning smeltes sammen i en gryde.
Hældes i en skål med 300 g Digestives kiks der er knust, røres sammen til en masse.
2 forme med løs bund fores i bunden med massen, pres den let sammen og lad dem afkøle.
Imens laver du cremen (cremepulver - så følg anvisningen) - jeg køber de der lidt fromageagtige fra Øtker.
Mindst 750 gram jordbær renses og pilles - del evt de største.
Cremen lægges på bundene og ovenpå lægges jordbær - gerne i trængsel - de danske jordbær er nu noget særligt.
Drys med chokoladespåner.
Geleen laver jeg af æblejuice der varmes med 1 spsk honning og tilsættes udblødt husblas - jeg bruger 5 dl juice og 7 blade husblas.
Den varme gele hældes i en bradepande, der er beklædt med bagepapir. Når geleen er stiv kan der stikkes cirkler ud til at lægge over kagerne.
Server nu kagerne - pynt med flødeskum og spis med god samvittighed :-)
Nyd solen og sommeren ;-)